PRESSEMATERIALE

 

Om TAXI HORNS

 

Et af orkestrets væsentlige holdepunkter har været fælles interesse for, at de musikalske udfoldelser i nogen grad indstuderes på forhånd. Repertoiret er afvekslende traditionelle numre, standards og mere sjældent hørte melodier, hvorved både genkendelsens glæde og fornyelsens interesse forhåbentlig tilgodeses. Desuden indbefattes en række udprægede jazzkompositioner af bl.a. Duke Ellington, Fats Waller, Benny Goodman, Hoagy Carmichael, Thad Jones, Johnny Hodges, Count Basie, Benny Carter o.a.

De udarbejdede arrangementer danner et fundament, der ikke hindrer den personlige kreativitet, men alligevel skaber grundlag for mere organiserede og flerstemmige indslag. Endvidere tilstræbes, at det nedskrevne indgår i flydende vekselvirkning med det improviserede.

Orkestrets fremtræden strækker sig fra formelle og afdæmpede begivenheder til festlige sprudlende sammenkomster. Der lægges vægt på at underholde et såvel dansende som lyttende publikum via et bredt udvalg af swing-epokens velkendte kompositioner.

Siden først i 1990'erne et længerevarende engagement som husorkester på Jazzhus Møllen/Hillerød, derefter endnu flere år som fast inventar hos Restaurant Tværen/Rosengården/København; nu base hos Restaurant Siv & Co./Præstø fra begyndelsen af 2016.

Gennem de mange år har orkestret tillige underholdt i etablissementer som JazzBar Bent J/Århus, Underhuset/Helsingør, Hotel Scandinavia, Restaurant Nimb/Tivoli, Café Rex/Pilestræde/København, Hotel Scandic/Silkeborg; på festivals som Copenhagen Jazz Festival, Riverboat Jazz Festival/Silkeborg, Copenhagen Harbour Jazz, Hillerød Slotsfestival og Copenhagen Winter Jazz. Jazzklubberne har også været godt besøgt, heriblandt Næstved Jazzklub, Helsingør Jazzklub, Club St. Louis/Vordingborg, Valby Medborgerhus, Nærum Jazzklub, Jazztemplet/Lyngby, Holte Jazzklub, Vognporten/København, Bageriet/København, Long John Jazzklub/København, Espergærde Jazzklub, Jonstrup Jazzklub, Egegården Jazzklub, Præstø Jazzklub, Nykøbing Falster Jazzklub, Valby Jazzklub etc. Dertil kurser/firmafester afholdt på Tisvilde Højskole, Munkerupgaard/Gilleleje, Schæffergården/Charlottenlund m.m..

 

Musikerne har ofte spillet sammen i andre konstellationer, og gennem årtierne er der naturligt nok skiftet ud i rækkerne. Efter en periode på stand-by er orkestret - tilført fornyet saft og kraft - fra 2015 atter i fuldt swing med de fælles interesser. Besætningen stammer nu hovedsageligt fra det Sydsjællandske område og de seneste meriter indbefatter sideløbende medvirken i sammenhænge à la Ole Kock Hansens A Very Big Band, Majken & Fjeldtetten, Ib Glindemanns Orkester, Louisiana Jazz Band, Hot Society Jazz Band, Eddie's Pleasure, New Or'Nielsens Hot Five, Leonardo Pedersens Jazz Kapel, Sølunds Hot Line, Spiermanns Hot Shots m.fl.

Da man under koncerten skal spille "Now You Has Jazz", refererer Armstrong til filmen "High Society",

hvor han første gang foredrog nummeret sammen med Bing Crosby.

Da Trummy Young må påtage sig sidstnævntes vokalpart, præsenterer Armstrong ham som: "Bing Crosby in Technicolor!"

INSPIRATION

ARMSTRONG

 

 

Tryk på billedet og hør musikken

Louis Armstrong and the All Stars, Audio Fidelity Recording Studio, Los Angeles, California, c. September 30, 1959.

Louis Armstrong, trumpet/vocal. Trummy Young, trombone. Peanuts Hucko, clarinet. Billy Kyle, piano. Mort Herbert, bass. Danny Barcelona, drums. Sid Frey, producer and film commissioner.

I Ain't Got Nobody

og

Louis Armstrong and the All Stars, Concert "Ancienne Belgique", Antwerp, Belgium, March, 1959.

Louis Armstrong, trumpet/vocal. Trummy Young, trombone/vocal. Peanuts Hucko, clarinet. Billy Kyle, piano. Mort Herbert, bass. Danny Barcelona, drums. Velma Middleton, vocal.

When It’s Sleepy Time Down South / Back Home Again in Indiana / Basin Street Blues / Tiger Rag / Now You Has Jazz / Love Is Just Around the Corner / C’est Si Bon / Mack the Knife / Stompin’ at the Savoy / St. Louis Blues / Ko-Ko-Mo / When the Saints Go Marching In / La Vie En Rose

 

TAXI HORNS

 

 

Orkestret så dagens lys i 1982. Besætningen retableret i 2015, hvor band'et har ændret base til Sydsjælland.

En månedlig aften kan Taxi Horns høres hos Restaurant Siv&Co i Præstø, hvor det intime lydbillede og melodivalg præger repertoiret, så publikum samtidig kan nyde den gode mad og vin.

 

'The American Song Book' er godt repræsenteret og de historiske referencer hviler solidt på forbilleder fra Count Basie, Louis Armstrong, Duke Ellington og Benny Carter til Nat King Cole, Ella Fitzgerald, Dean Martin og Bing Crosby.

 

Orkesternavnet er impulsivt valgt - det er såre enkelt plukket ud af tekstlinien i Joni Mitchells ode til Charlie Mingus:

" ... we came up from the subway, on the music midnight makes, to Charlie's bass and Lester's sax, in taxi horns and brakes ...".

Desuden henfører ordet 'Taxi' til bevægelse og bevarelse, og er således i tråd med musikkens rytmiske puls samt nyfortolkninger af eviggyldige evergreens. Kort sagt: Smægtende pleje af jazztraditionens grønne områder.

KONTAKT:

 

Per Rick:

5444 2155 / 2840 2742

perrickles@gmail.com

 

Tom Folting:

5534 0661 / 29368992

tomfolting@vestnet.dk

SIDSTE NYT

 

4. okt. Præstø Jazzclub

20. okt. Siv & Co

Havnepladsen 2, Præstø,

kl. 19:00-21:30

 

 

24. nov. Siv & Co

Havnepladsen 2, Præstø,

kl. 19:00-21.30

 

 

 

FAKTA OM TAXI HORNS

 

Den faste instrumentering er

6 mand: Trompet/vokal, trombone, klarinet/saxofon, guitar lead, guitar rytme/vokal, og bas.

Orkestret kan imidlertid, efter behov, udvides med trommer samt eventuelt sangerinde.

 

Eget mikrofonanlæg/PR gear medbringes, når dette er påkrævet.

 

Påklædning afstemmes gerne efter kundeønske.